Monstermanualen var hård at skrive

Jeg føler mig mere som formidler af denne bog end forfatter, og jeg må indrømme, at jeg ikke vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg tog hul på dette enormt sårbare emne – børn og ængstelighed.

Når tankerne stikker af

Når jeg tænker på Skagen, kommer en let og lys fornemmelse, som altid gør mig i godt humør og fylder mig op med god energi. Men denne gang var det anderledes. Når jeg denne uge som så mange andre gange før løb på Sønderstrand ud til Det Grå Fyr, fik jeg pludselige tanker om, hvad der mon gemte sig inde i de bunkers, der ligger på stranden.

Jeg fik tanker, om hvorfor de ligger der, og hvad der mon er foregået derinde. Jeg forestillede mig krigen, og hvad en tilsvarende krig i dag ville betyde. Mine tanker løb af med mig, min puls steg, og mine ben blev tunge. Tusmørket generede mig, og jeg løb stærkere. Vendte mig om og kiggede efter, om nogen var bag mig. Hørte lyde. Havet var mørkt og skræmmende.

Det var IKKE det Skagen, jeg kender. Skagen ser ikke sådan ud i mine øjne. Skagen er ikke formet af de tanker i mit hoved, som jeg havde den dag. Den dag så jeg, hvordan tanker kan farve, den verden vi ser. Og det, jeg så, var skræmmende. Det er tankevækkende. Også for os, der oplever verden som lys.

Stines smukke mission

I løbet af skriveprocessen havde jeg mange samtaler med min medforfatter psykolog Stine Hæk for at kunne formidle bogen.

Jeg faldt flere gange i monsterets forældrefælder og kan sige, at monsteret også ville have kunnet narre mig, hvis jeg havde haft et ængsteligt barn.

For der er meget, vi skal se anderledes på, end vi måske intuitivt vil gøre, når det kommer til børns ængstelighed – og måske vores egen.

Stine er så mega dygtig til at læse de her børn og hjælpe dem. Vi ønskede begge brændende, at denne bog ville kunne hjælpe ængstelige børns forældre med at kunne hjælpe deres børn.

Hun blev ved med at sige, at jo hurtigere forældrene får hjælp, jo bedre. Hun havde travlt i sin klinik i Silkeborg, inden bogen udkom og har kun haft mere travlt siden. 

For der er så mange forældre, som ikke ved, hvordan de skal hjælpe deres børn. Og det gør mig ked af det. Vi har stadig masser af arbejde forude for at få spredt denne bog, så flere lærer den at kende.

Hvad karakteriserer ængstelige børn?

Vi har givet mange interviews, holdt foredrag og har skrevet flere artikler sidste år. Når jeg lyttede til Stine, gik det mere om mere op for mig, hvad det var, der skete på stranden i Skagen. Når jeg mærker min målgruppes følelser, mærkes det som om deres følelser bliver mine for en stund. Indtil jeg bliver klar over, hvad der foregår og kan rense min energi og få mig selv tilbage, bliver deres følelser meget virkelige.

Der på stranden mærkede jeg børnenes ængstelighed og så stranden gennem deres øjne, som mere mørk, mere uhyggelig, mere skræmmende, mere levende, end jeg normalt ser den. Stine har mange gange det seneste år til pressen, i foredrag mm. forklaret, at vi ser tre tendenser hos børn med mange bekymringer:

1. De overvurderer risikoen for farer.
2. De overvurderer konsekvenserne af hvad der vil ske, hvis det de frygter kommer til at ske.
3. De undervurderer egne evner til at håndtere det de frygter, og konsekvenserne heraf. 

Det er en skidt cocktail!

Monsterkanalen

Jeg var 41, da jeg løb på den strand. Og jeg tør ikke forestille mig, hvordan det må være at være et lille barn, der har de tanker, der fløj gennem mit hoved. Tankerne kan vi ikke stoppe. Men med bl.a. mindfulness-træning kan vi lære, hvilke tanker vi vil fokusere på, så verden ikke bliver helt så mørk, som den kan synes, når de skræmmende tanker overtager styringen. Stine forklarer hjernen som en radio.

Vi kan ikke styre, hvad der spiller på alle kanalerne, men vi kan vælge, hvilken kanal vi vil lytte til og særligt i det her tilfælde, hvilken kanal vi ikke vil lytte til – monsterkanalen. Vi kan som sådan ikke slukke at den også udsender på sin kanal, men vi kan vælge at lytte til en anden og ikke give monsterkanalen opmærksomhed.For at træne børnene i at lære deres indre styrker at kende, har jeg i bogen skrevet meditationen Hjertelys, som siden er blevet så efterspurgt at den er udkommet også. Den hjælper børn med at få øje på deres eget hjertelys og sprede det rundt i kroppen.

Med meditation kan vi lære ængstelige børn, at de har det smukkeste og mest healende lys i deres hjerter, som altid er tændt – også selvom de er hvirvlet ind i monsteret mørke tanker.

Fra de frie skolers magasin:

Siden den artikel har Dorthe Kastberg sagt sit job op for at fokusere endnu mere på at hjælpe børn med angst. Du finder hende i Kolding.

Vil I også have et foredrag på jeres skole, bibliotek eller i jeres organisation med Stine og jeg, kan vi bookes her.