Blog om unge og stress

Gitte Winter Graugaard

International bestseller forfatter og ekspert i rolig putning

Gitte skriver bøger til børn fyldt med tryllebindende meditationer, der hjælper dem med at finde ro i hverdagen og til bedre at kunne sove. Hun er optaget af at lære børn at navigere fra hjertet og forstå deres smukke indre landskab. For når vi kender til vores indre landskab, åbner de ydre døre sig oftest for os på magisk vis. Lad blot eventyret begynde... 

Meditation hjælper stressede unge

En ny rapport fra Børns Vilkår viser, hvor vigtigt det er, at vi giver børn og unge nogle redskaber til at håndtere stress. For alt for mange – især piger – i de 6. og 9. klasser, hvor en undersøgelse er foretaget, er under ekstremt pres fra deres omgivelser.

“Den perfekte krop, det ’rigtige’ udseende, likes, hjerter, snapstreaks, FOMO og tilgængelighed,” bliver beskrevet som noget af det, der presser de unge piger.

Jeg lægger mærke til at, alt det nævnte, der stresser dem, kommer udefra. Det handler om at slå til, være god nok, se godt nok ud og få gode nok karakterer. Det handler om at finde et sted at høre til, hvor andre bliver glade for at man dukker op, så man ikke er alene og i værste tilfælde ensom. Alt for mange unge føler sig i dag ensomme. Corona lockdown har ikke gjort det nemmere at være ung.

Kender de unge ikke til deres egne indre styrker og lærer de ikke at navigere indefra, er det SÅ let at fare vild i andres meninger. Læg dertil, at pigerne i udskolingen er SÅ usikre på sig selv og har svært ved at læse hinandens signaler og handlinger. 

Lær at navigere indefra

Da jeg skrev Studieliv uden Stress for Thomas Pape, blev jeg chokeret over de tal, der var for unge med stress. Det fik mig til at kigge på mine egne døtre på dengang 3 og 6 og tænke, hvad kan jeg gøre for at klæde jer på til at finde balance i livet. Meditation og mindfulness var mine svar.  

Når vi lærer børn mindfulness i skolerne og mediterer med dem derhjemme, lærer vi dem at forholde sig til det pres de oplever og lærer dem at navigere med hjertet som kompas. I meditationen finder de roen og mærker sig selv. Når de får kontakt til deres krop og de mange naturlige styrker vi har indeni, bliver mange ting nemmere. Det handler om at lære dem deres mange naturlige indre resurser at kende, så de kan bruge dem, når livet gør ondt. Det lærer vi gennem mindfulness og meditation. 

Jeg har skrevet en række bøger til børn fra 3-11 år med meditationer og har indspillet lydfiler til unge og voksne med meditationer. I skolerne tilbyder jeg at komme ud og undervise i mindfulness og meditation og har et bredt samarbejde i hele landet med andre instruktører også. Se mere herunder.

Lydfiler

Til de unge på +12 og voksne tilbyder jeg lydfiler af forskellige karakterer. Se udvalget her.

Hjerte-meditation

Lær at meditere til hjertet. Er skrevet til børn i alle aldre. Skal læses op. 

De fire elementer

Hvordan kan børnemeditationer om ild, vand, jord og luft hjælpe børn med at rense deres sind ved sengetid? Og hvad betyder det for deres søvn? 

Vil du have mere?

Få mit nyhedsbrev og inspiration til mere nærvær og kærlighed i hverdagen som børnefamilie.