Byg en kærlighedsbro når børn savner

Gitte Winter Graugaard

International bestseller forfatter og ekspert i rolig putning

Gitte skriver børnebøger fyldt med tryllebindende børnemeditationer, der hjælper børnefamilier med at finde ro i hverdagen og får børn til bedre at kunne sove. Hun er optaget af at lære børn at navigere fra hjertet og forstå deres smukke indre landskab. For når vi kender til vores indre landskab, åbner de ydre døre sig oftest for os på magisk vis. Lad blot eventyret begynde... 

Byg en kærlighedsbro når børn savner

Efter at have boet i otte forskellige lande er jeg ufrivilligt blevet en ekspert i savn og hjemve. Bare det at skrive de her ord, får mit indre system til at krølle sig sammen. For savn gør ondt og borer sig ind i ens hjerte. Især når man er lille.  Jeg husker tydeligt smerten i mit hjerte, når jeg savnede mine forældre, da jeg var barn og var på lejr.

Hver eneste dag savner børn omkring os en forælder, en bedsteforælder, en ven eller en søskende. Det gør så ondt på dem.

Savn kan heales
Da mine børn blev født, boede min mand og jeg i udlandet. Jeg savnede min familie i Danmark helt vildt og brugte mange kræfter på at savne dem. Da min ældste datter var 2-3 år, begyndte hun også at savne sine bedsteforældre i Danmark.

Jeg husker tydeligt en dag, vi skypede med min mor efter en ferie i Danmark. Min datter klappede på sofaen med hånden og sagde “Mormor, kom ut a computer”. Det gjorde så ondt i mit hjerte. Eller da min far fløj hjem fra et besøg i Canada, lige før jeg skulle føde mit andet barn, og jeg følte, han forlod mig. For han var tilfældigvis til stede i Kroatien, da min første datter blev født, og det betød mere for mig, end jeg havde vidst. Da hans fly lettede, græd jeg hele vejen hjem til Quebec, hvor vi boede. For savn borer i hjertet.

De oplevelser var med til at jeg ville flytte hjem til Danmark efter fire år ude. Men så snart vi flyttede hjem, blev det mig klart, at kærligheden er den samme, uanset om vi boede tæt på vores familie eller mange tusinde kilometer fra hinanden. Ja faktisk vil jeg påstå, at kærligheden kan føles endnu større på afstand, fordi vi nogle gange kan komme til at tage kærligheden og hinanden for givet, når vi altid er sammen.

Mine mange års erfaring med savn ledte mig til at reflektere meget over, hvordan savn føles og kan heales. For mig var healingen at finde ind til en forståelse af, at savn er lig med kærlighed. For uden kærlighed er der ingen savn. Og hvis kærligheden er dyb, kan savnet blive lige så dybt. Således er en dyb følelse af savn lig med dyb kærlighed. Men hvis vi lader savnet blive dybt nok, kan det komme til at overskygge følelsen af kærligheden. Og så gør det for alvor ondt.

Ved at mærke ind i kærligheden fra et taknemmeligt udgangspunkt i stedet for et mangel-perspektiv og så skrue op for kærligheden, kan vi få kærligheden til at blive større end savnet igen.

Med mindfulness teknikker kan vi lære at flytte fokus i vores tankesæt fra savn og mangel til kærlighed og taknemmelighed.

Savn er kærlighed i en svær forklædning
Når det kommer til savn, handler det om vores fokus, og hvor vi har vores opmærksomhed. I den første meditation i Børnemeditationerne I mit hjerte lærer jeg børn at skrue op for kærligheden i deres hjerter. I den anden og tredje meditation i bogen hjælper jeg jer med at lære at rette opmærksomheden på kærligheden, sætte ord på jeres kærlighed til jeres børn og give dem en fornemmelse af, at kærligheden altid er med dem, uanset om I fysisk er sammen eller ej. I den fjerde lærer de at møde verden i kærlighed.

Det hjælper børnene at tale om, at savn er kærlighed i en svær forklædning. For vi savner jo kun, fordi vi mangler den, vi elsker. Kunsten er at fokusere mere på at elske end at savne. Det kan vi hjælpe børnene med. Det handler om at flytte fokus. Det hjælper “I mit hjerte” jer med. I får et kærlighedssprog i familien og du får et sprog for at tale med dit barn om savn ud fra et kærligt perspektiv i stedet for et ofte skyldbetynget rationelt voksent “du kan jo nok forstå…” synspunkt.

Byg en kærlighedsbro

For nogle år tid siden hørte jeg fra en mor til en dreng på fem år. Familien var flyttet fra Danmark til New Zealand, og drengen savnede sin mormor så meget, at han hver aften græd sig selv i søvn. Moren kunne ikke bære drengens savn i sit hjerte og kontaktede mig.

De fik Børnemeditationerne I mit hjerte sendt til New Zealand og straks gik det bedre. For drengen lærte med hjælp fra bogen at forbinde sig til sin mormors uendelige kærlighedsstrøm over afstand. Han lærte også at dirigere sin egen uendelige kærlighed til sin mormor hjem til hende i Danmark hele vejen rundt om jorden. Det er nemlig også super vigtigt, at vi hjælper børnene med at dele ud af deres kærlighed, som de har så meget af.

Da først drengen fandt disse teknikker, fik han meget nemmere ved at integrere sig i New Zealand. For når hjertet er fuld af savn, er det langt sværere at lege, hygge og grine. Og når savnet letter, pibler glæden frem igen.

Så når samværet med den barnet savner ikke kan lade sig gøre, kan vi i stedet bygge en kærlighedsbro, som barnet kan vandre på og hente og vie et kram fra og til den, der mangler. Det kan vi gøre. Og det er min varmeste anbefaling.

Kærligheden er for evigt

Vi skal lære børn, at vi hører sammen selvom vi er adskilt og at kærlighed er limen. Vi skal også lære at kærlighed er en energi, som kan rejse over lange afstande – hele vejen rundt om jorden. Også helt op i himlen, hvis dem vi elsker ikke længere er hos os her på jorden. De kan stadig fylde vores lille kærlighedssky op fra himlen og vi kan sende vores kærlighed op til dem. For kærligheden er for evigt. 

Børn har brug for et sted at sende deres kærlighed hen. De kan ikke rumme at bære rundt på den uden at kunne dele den ud. Så giv dem en forbindelse og lær dem, at kærlighed er energi, der kan flyde mellem mennesker. Meditation er fantastisk til den slags læring, fordi vi koble fantasi på og fremstiller billeder på nethinden, der gør det nemmere for barnet at forholde sig til begreber, som er svære at forstå.

For nogle år siden diskuterede jeg det her med en psykolog, som var betaget af det simple i mine metoder. Han anbefalede, at jeg fik lavet et fysisk symbol på skyen, som børnene kunne holde i hånden imens. Det blev til den lille kærlighedssky, som vi får fremstillet i Nepal særligt til det her formål.

Den hænger på barnets taske eller ligger i en lomme, når det hele er lidt svært. Så klemmer de om skyen og husker på, det de har lært om kærlighed og savn. Så bliver det hele lidt lettere. Vi træner således barnet i at skifte fokus fra savn til kærlighed og skaber en følelse af at være forbundet trods afstand.

Savner dit barn?

Læs mere om Børnemeditationerne I mit hjerte.

Den lille sky hjælper

Læs mere om den lille sky, som hjælper børn med at huske på mors og fars kærlighed.

Er dit barn ængsteligt?

Har du brug for hjælp til at håndtere dit barns bekymringer,  kan du se mere til  “Monstermanualen til børn med mange bekymringer”. Jeg har skrevet den med psykolog Stine Hæk.