Ikke alt behøver åbne

Gitte Winter Graugaard

International bestseller forfatter og ekspert i rolig putning

Gitte skriver bøger til børn fyldt med tryllebindende meditationer, der hjælper dem med at finde ro i hverdagen og til bedre at kunne sove. Hun er optaget af at lære børn at navigere fra hjertet og forstå deres smukke indre landskab. For når vi kender til vores indre landskab, åbner de ydre døre sig oftest for os på magisk vis. Lad blot eventyret begynde... 

Ikke alt behøver genåbne…

 

Kan vi gøre det bedre efter nedlukningen? Er du enig i at ikke alt behøver åbne op igen?

Da al ting gik i stå pga Corona i foråret, fik vi en pause, hvor vi kunne tænke os om og mærke efter. Samfundet åbnede snart op igen, og alt blev hurtigt normalt. Så fik vi en pause mere, som lige er blevet forlænget igen. Ugerne er lange og utålmodigheden stiger. Lige nu skriger erhvervslivet efter at lukke op igen, børnene vil tilbage i skolerne, alt skal åbne op igen, så vi kan få vores gamle liv tilbage – lukke samfundet op. Luk så op, skriger vi i medierne.

Hvordan ønsker vi, at vores børn skal vokse op?

Men vil vi virkelig gerne genskabe det samfund, vi havde før? Hvad vil vi gerne have tilbage, hvad kan vi gøre bedre, og hvad vil vi ikke have tilbage? Hvad er det for et samfund, vi ønsker at være medskabere af, og hvilke værdier ønsker vi, at samfundet skal bygges op omkring?

Hvilken ramme ønsker vi at være medskabere for vores børn? Hvad er det for et familieliv, vi gerne vil have, og hvordan kan vi skabe det og på samme tid være medskabere af lokalsamfundet omkring os? Mens vi venter på, at “samfundet” åbner op igen, kan vi jo tænke lidt over, hvilket samfund vi ønsker at være medskabere af. 

For der er altså også meget, jeg ikke har travlt med, at vi genskaber. Stress og jag for eksempel. 

Ikke alt behøver genåbne

Det vi ikke savner fra før nedlukningen

Vi kom fra en hverdag, hvor 20% af den danske befolkning i løbet af 2007 havde problemer med mental sundhed. Det svarer til 700.000-800.000 voksne danskere (Statens Institut for Folkesundhed). I 2017 var det tal steget til 25 % (Den nationale sundhedsplan 2017). Verdenssundhedsorganisationen WHO forudså, at stress og depression ville blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. I følge Stressforeningen er “35.000 danskere dagligt sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer. 430.000 danskere, svarende til 10-12 %, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag.” (www.stressforeningen.dk/stress-og-statistik/).

Hertil kommer, at vi ser en stigende stressrate blandt vores børn og unge. En ny rapport om stress fra Børns Vilkår viste i sommeren 2020, at “14 procent børn og unge ofte eller hele tiden har følt sig stresset den seneste måned. Særligt piger i 9. klasse føler sig stressede: Her føler 30 procent af pigerne sig stresset ofte eller hele tiden“. Præstationspres nævnes som en faktor (bornsvilkar.dk).

Rottefælden savner jeg ikke

Karikeringen af et stressfyldt samfund, kan I se herunder i rottefilmen “Happiness”, eller jeg fristes til st skrive “Rottefælden”, som har forskånet os for at se, hvad vores travlhed og lemminge-effekt gør ved vores børn. 

 

Hvilket samfund skaber vi for vores børn?

 

Det der rotteliv, savner jeg ikke. Det er tomt, meningsløst, fladt og hult. 

Vi må altså kunne gøre det bedre! Hvilke værdier vi mangler, kan vi finde i det, vi savner, i filmen herover. Find dine svar i, hvad du ser og mærker, at der mangler i denne film?

Min liste starter sådan her: Tid, nærvær, omsorg, mening, plads, ro, kærlighed, natur…  Hvad står der på din? Fortæl i en kommentar herunder.

Er det svært at forholde sig til, kan man jo fristes til at spørge, om det er det her stressniveau, vi har lyst til at give videre til vores børn? Hvis svaret er nej, kender du drivkraften bag mine bøger. For når jeg ser, hvordan børn og unge har det i dag, får jeg virkelig lyst til at gøre en forskel. Se mere i min TEDx, hvor jeg zoomer ind på “de grå mænd”, som har overtaget samfundet og stjæler vores tid væk fra vores børn og får os til at glemme, at vores tid er vores egen.

 

 

Stress stjæler vores nærvær

Momos superheltekraft, som jeg taler om i min TEDx, handler om hendes nærvær. Noget af det første, stress stjæler fra os, er vores nærvær. Når vi som forældre er stressede, bliver vores børn berøvet for vores nærvær. Det er her vi skal finde de nye nøgler, som vi skal lukke samfundet op med igen. For jeg ønsker virkelig ikke at lukke op for rottefælden igen. Gør du? Kan vi ikke gøre det bedre?

Hvis hver familie beslutter sig for og arbejder bevidst for mere nærvær, er det min tese at vi automatisk er medskabere af en samfundskultur, som vil bringe bedre tider med sig. Der er i nærværet nøglerne skal findes. Derfor åbner jeg nu Heartlight Institute, som efterfølger til Momo Academy. Her vil jeg lære børn og unge og især voksne omkring dem, at skrue op for nærværet og hjertelyset i samarbejde med foreninger, kommuner, skoler, fonde og institutioner. 

Et godt samfund skaber vi selv. Kan vi som forældre gøre det bedre efter nedlukningen? Ikke alt behøver genåbne? Vel? Nærvær ved sengetid med meditation kan være svaret.

Skru op for nærværet ved sengetid 

Hvordan kommer du i gang med mere nærvær? Start med ti minutters nærvær hver aften ved sengetid, når du putter med børnemeditation. Når du har fået has på putningen, kan du begynde at træne dit nærvær i alle mulige andre forældreopgaver.

Måske bemærker du, at jeg ikke skriver om, at du skal træner dit barns nærvær? Det er min klare erfaring, at langt de fleste børn intuitivt er langt mere nærværende i deres leg, end vi er i vores virke. Så studer dit barn og lær om nærvær. Ligeledes oplever jeg også, at mange børn kan lære deres forældre meget om kærlighed, hvis vi er nærværende og laver børnemeditation ved sengetid. 

Jeg har gjort det nemt for dig ved at skrive en række bøger med børnemeditation. Har du selv brug for meditationer, kan du få bedre søvn meditationen og et lysbad selv.

Ikke alt behøver genåbne

I mit hjerte

Skru op for nærvær ved sengetid med meditation. Den metode, jeg her tilbyder, handler om kærlighed, lys og energi. Måske vil effekten også overraske dig. Tænk engang, hvis alle børn i hele verden faldt i søvn, mens de fyldte deres hjerter med kærlighed! Hvordan ville det forandre verden?

Graugaard, hjertelys, børnemeditation

Skru op for Hjertelyset

Er I vilde med Børnemeditationerne I mit hjerte, vil I også elske Hjertelys. Jeg skrev den oprindeligt til Monstermanualen, men måtte udgive den separat også, da den bare er så smuk. Sid på sengekanten og skru op for jeres Hjertelys sammen. Find din lille lysbærer frem og bær lyset ud i livet. 

graugaard, børnemeditation, hjerternes dal

Tag med til Hjerternes Dal

Hvad ville der ske, hvis børn og unge voksede op med et tættere forhold til naturen? Hvordan ville naturen hjælpe dem til at finde balance i en hverdag, hvor de ofte er isoleret fra naturen og mange har mistet fornemmelsen for at vi ER naturen? Hvordan kan børnemeditationer om ild, vand, jord og luft hjælpe børn med at rense deres sind ved sengetid? Og hvad betyder det for deres søvn?