Lets raise our vibration

Gitte Winter Graugaard

International bestseller forfatter og ekspert i rolig putning

Gitte skriver børnebøger fyldt med tryllebindende børnemeditationer, der hjælper børnefamilier med at finde ro i hverdagen og får børn til bedre at kunne sove. Hun er optaget af at lære børn at navigere fra hjertet og forstå deres smukke indre landskab. For når vi kender til vores indre landskab, åbner de ydre døre sig oftest for os på magisk vis. Lad blot eventyret begynde... 

Løft humøret

Overalt mærker man nu trætheden, modløsheden, utålmodigheden efter en genåbning af samfundet. Jeg mærker den også selv. Alle samtaler handler om det samme, vi gider ikke vente mere, vi kan ikke mere, vi føler os låste. Vi kan nu for alvor mærke, at det tynger os at være i så langvarig lockdown.

Min egen bekymring går mest på børnene og de unge. I Debatten på DR1 sagde Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, at de på Børnetelefonen hører om tristhed, ensomhed, håbløshed, modløshed  – også fra børn, der tidligere var velfungerende.

Puden for øjnene

Når jeg hører Rasmus Kjeldahl tale om de her børn, zoomer jeg ind på børneværelser med skærmlys og forstenede børn. Det skræmmer mig enormt. Jeg har det lidt ligesom følelsen, når jeg ser en thriller og tager en pude op til ansigtet, jeg kan gemme mig bag, hvis jeg ikke tør se videre.

Det er børnenes hjertelys, der slukkes lige nu. Det skræmmer mig helt vildt.

Så mange børn og unge hænger med hovederne efter så lang en periode hjemme. Selv de som faktisk godt kan lide at være hjemme, begynder at længes efter at se deres venner og få en bedre struktur på dagen.

Den kollektive vibration er lige nu meget lav, herhjemme som globalt. Det ses meget tydligt i den politiske kamp, der lige nu udspilles herhjemme og i udlandet – vibrationen er lav. Det er uudholdeligt at se på. Jeg orker ikke at se nyheder og nøjes med at se med et par gange om ugen. Vibrationen er for lav!

En lav kollektiv energi smitter

Tænk, hvis vores nyheder var skabt ud fra en forståelse af energi. Så ville udsendelserne skifte total kurs og nyhederne ville være skabt til at hjælpe os med at løfte vibrationen og ikke skabt af clickbaits, penge og frygtscenarier, som i sig selv holder en lav vibration. Jeg får helt kvalme. I medierne er der også noget helt galt med vibrationen.

En lav kollektiv vibration kan de fleste mærke. Er man sensitiv, mærker man den tydeligt. Mange børn i dag er sensitive. De bærer andres energier i deres krop. Det er overvældende, når frekvensen i energierne er lave.

En lav kollektiv frekvens er svær at kæmpe sig ud af, hvis man ikke har de rette værktøjer. For hvordan løfter man sin vibration, når samfundets generelle vibration er meget lav? Rigtig mange voksne ved ikke, hvordan man løfter sin vibration, så det er ikke overraskende, at mange børn og unge heller ikke ved hvordan. Det gør mig trist.

Derfor skriver jeg mine børnebøger med børnemeditationer og laver lydfiler med dejlige meditationer til jer og de større børn. Der ligger en ny lydfil klar til jer nu.

Skru op for livsglæden med meditation

Når man skal løfte sin vibration, er det lidt ligesom at løfte pick-up’en på en gammeldags LP, når den er gået i hak. Så gammel er jeg, at jeg husker den følelse. Jeg genkender også i min egen energi, at jeg kan gå i hak i en vibration. Det betyder, at jeg hænger lidt med hovedet, er træt eller sur. Når jeg opdager, at jeg er gået i hak, er kunsten at løfte pick-up’en og dermed vibrationen. Det har jeg i mit eget liv en række greb til. Et af de vigtigste er meditation.

Når jeg mediterer i de her situationer, finder jeg frekvenser, jeg ved kan løfte min vibration. Med træning i meditation oplever jeg, at mine down perioder bliver både færre og kortere.

Det kan være jeg søger efter lyset som i det Lysbad, jeg har indtalt til jer eller ved at mærke ind i forskellige frekvenser, som fx. taknemmelighed, som har en virkelig høj frekvens. At kunne holde en høj frekvens har stor betydning på mit arbejde og familieliv. Mange spørger mig, hvordan jeg kan nå så meget, som jeg gør, og svaret er, at jeg holder en høj frekvens, som betyder meget for min manifestationskraft og min magnetisme. Dørene åbner sig nemmere, når vi er magnetiske.

Det skal vi da lære mere om og også give videre til vores børn. Synes du ikke? Lige nu er alle døre lukkede, og når hjertelyset slukkes, slukkes håbet om, at de nogensinde åbner igen. Det er min ambition med min nye konsulentvirksomhed Heartlight Institute at være medskaber af projekter, der lærer børn om hjertelys, nærvær og vibrationer. Jeg samarbejder med en masse virkelig dygtige mennesker, som jeg inddrager i vores første uddannelse i Heartfulness til lærere og pædagoger i efteråret 2021. Skriv en mail til hello@heartlight.institute, hvis du vil høre mere, når vi er klar.

Taknemmelighed har en høj vibration

Ved at dyrke taknemmelighed, kan jeg løfte min vibration betydeligt og blive i meget bedre humør. Det hjælper min nye meditation på lydfil jer med. Den er både til dig, der læser med her og til de store børn på +12 år. Lyt til den så meget I kan de næste 14 dage og se, hvad der sker. Tag gerne noter.

Jeg anbefaler sideløbende med, at du og dine børn skriver taknemmelighedsdagbog før sengetid, hvis humøret er lavt. Hav en lille bog liggende ved sengebordet og skriv tre ting fra dagen, I er taknemmelige for. Min ene datter fortæller, at hun sover meget bedre, når hun har gjort det.

Det er der en god forklaring på. Skal vi koble videnskaben på, henter jeg mine svar hos HeartMath i USA, som har forsket længe i hjertets magi.

”Når vores vibrationer høje … reagerer vi på stressede situationer med sundhed, modstandsdygtighed og klarere skelneevne. Vi er mindre sårbare over for frustration, utålmodighed, vrede, angst, og vi føler os mere selvsikre og mindre kritiske over for andre og os selv. Vi lægger mærke til natur, blomster og træer, som vi normalt overser…Doc Childre, HeartMath stifter.

“En stærk måde at hæve dit vibrations- og sammenhængsniveau på for at forbedre dit mentale, følelsesmæssige, fysiske og åndelige velbefindende er ved at opsøge og opretholde oprigtig taknemmelighed.” (Heartmath.com)

Ny meditation med taknemmelighed på lydfil

For at hjælpe både voksne og unge på +12 til et bedre humør, bedre trivsel og mere livsglæde har jeg indtalt en meditation om taknemmelighed til jer. Til de yngre børn anbefaler jeg altid, at I læser mine bøger med meditation højt og er nærværende sammen med barnet. Det kunne i det her tilfælde være Børnemeditationerne I mit hjerte, Hjertelys eller Hjerternes Dal.

For de lidt ældre børn på +12, de unge og for dig som voksen, kan det være rart med en guidet meditation.

Jeg oplever at mange større børn og unge – og jer voksne vil have rigtig god gavn af denne form for meditation, som løfter humøret og skruer op for livsglæden. Den er også rigtig dejlig at falde i søvn til.

Lad os løfte humøret. Jo flere vi gør det sammen og med samme intension, jo bedre virker det. Hvordan det kan være og hvad vi ved om det fra videnskaben, taler jeg mere om med Birger Norup om i mit online program til Hjertelys.

Rigtig god fornøjelse.

løft humøret

Ny lydfil

Få fat i den nye meditation her.

Løft humøret

Skru op for Hjertelyset

Er I vilde med Børnemeditationerne I mit hjerte, vil I også elske Hjertelys. Jeg skrev den oprindeligt til Monstermanualen, men måtte udgive den separat også, da den bare er så smuk. Sid på sengekanten og skru op for jeres Hjertelys sammen. Find din lille lysbærer frem og bær lyset ud i livet. 

Køb bogen

Slut med skrig og skrål ved sengetid. Den metode, jeg her tilbyder, handler om kærlighed, lys og energi. Måske vil effekten også overraske dig. Tænk engang, hvis alle børn i hele verden faldt i søvn, mens de fyldte deres hjerter med kærlighed! Hvordan ville det forandre verden?

Løft humøret

Køb bogen

Hvad ville der ske, hvis børn og unge voksede op med et tættere forhold til naturen? Hvordan ville naturen hjælpe dem til at finde balance i en hverdag, hvor de ofte er isoleret fra naturen og mange har mistet fornemmelsen for at vi ER naturen? Hvordan kan børnemeditationer om ild, vand, jord og luft hjælpe børn med at rense deres sind ved sengetid? Og hvad betyder det for deres søvn?