Børnemeditation

Gitte Winter Graugaard

International bestseller forfatter og ekspert i rolig putning

Gitte skriver børnebøger fyldt med tryllebindende børnemeditationer, der hjælper børnefamilier med at finde ro i hverdagen og får børn til bedre at kunne sove. Hun er optaget af at lære børn at navigere fra hjertet og forstå deres smukke indre landskab. For når vi kender til vores indre landskab, åbner de ydre døre sig oftest for os på magisk vis. Lad blot eventyret begynde... 

Børnemeditation

Kender du hjertebøgernes magi?

Kunne du tænke dig at prøve at meditere med dine børn? Med mine bøger med børnemeditation kan du let komme i gang og behøver ikke selv have erfaring med meditation inden.

Lån dit barn din ro

Når vi mediterer med vores børn, hjælper vi dem ned i det rolige nervesystem, især når vi selv aktiverer vores egen ro. Det mærkes som om, at vi låner vores ro til vores børn. Det gør vi mange gange i løbet af dagen, men kan med fordel blive endnu mere bevidste om – og især ved sengetid. 

At finde din ro hjælper bøgerne dig med, så du kan hjælpe dit barn, barnebarn eller andre børn, du er så heldig at have tæt på dig.

Fra hjerne til hjerte

Når vi tilmed også søger ned mod vores hjerter og skruer op for kærligheden, kan vi opleve en følelse af samklang mellem hjerne og hjerte, som tilfører en masse god og rolig energi. Vi kan måle effekten på en masse parametre i og udenfor kroppen. Det siges, at hjertets magnetiske felt er 5000 gange stærkere end hjernens. Vil du vide mere, så lyt til mit interview med Bruce Cryer, tidligere CEO for Heartmath i USA, som forsker i hjertets kraft. 

Når vi som forældre aktiverer vores hjerteenergi, bliver det nemmere at være til for vores børn, hvad end de er små eller store. De finder ro, kærlighed og glæde i deres spejling af samme i os.

En evig kilde til kærlighed

Som forælder aktiverer du allerede dit hjerte mange gange i løbet af dagen, men der er meget godt at hente ved at blive bevidst om det og vide, hvordan vi kan skrue op for hjerteenergien, når vi selv, vores børn og omverden har brug for det. For det handler også meget om selvkærlighed og glæden ved at elske sig selv.

Når vi gør det, følger selvværdet med, som jo egentligt kan oversættes med “jeg er noget værd”, eller “jeg er værd at elske”. Hjertet rummer en uendelig kilde til kærlighed til os selv og vores omverden.

Med hjertemeditation lærer dit barn sin kærlighedskilde at kende. 

Hjerteminder - ny bog

Ro og nærvær

Vores børn vokser op i en samtid, hvor deres hverdagsliv for de fleste børn er fyldt med voksenskift og mange urolige børn omkring dem. Måske har de også travle forældre. Det gør det svært for børnene at finde et holdested, hvor de kan finde ro og næring. De er som små biler, der kører rundt fra tankstation til tankstation, men får at vide, at de altså lige må køre videre til den næste, for tanken er lukket eller tom. Det gør dem urolige og rastløse og tærer på deres selvværd.

Både mens de er små, og når de er store, har de brug for at vide, hvor de kan tanke hjerteenergi, nærvær og ro. Derigennem lærer de at finde kilder til livsglæde indeni dem selv. Det bedste sted for børn at tanke hjerteenergi er hos os forældre og hos andre nærværende voksne, som har tid til dem. Her er bedsteforældre ofte en gave, men langt fra alle børn har adgang til deres bedsteforældre, som i dag ofte arbejder, har mange fritidsinteresser og gøremål eller måske ikke bor i nærheden.

Et samfund med tryk på

Jeg tror, at grunden til, at vi ser så mange børn og unge i mistrivsel i dag er, fordi de mangler ro, nærvær og hjerteenergi i deres hverdag. Det fortæller jeg meget mere om i min TEDx tale.

Hvis du starter med at meditere med dit barn ti minutter hver aften inden sengetid, vil du kunne gøre en stor forskel. Vi ved fra forskning, at når vi er mange, der mediterer sammen, gør det en kollektiv forskel. Det synes jeg er super spændende og har selv mærket ved mange lejligheder, fx da vi i november 2020 var 120 familier samlet i en måned i et online fællesskab og lyste sammen i det mørke, vi gennemgik under nedlukningen. 

Fører til fred

Personligt tror jeg på, at denne hjertenære måde at være sammen med vores børn på, kan lede til fred. Den ny tids generation af børn, der er her lige nu kommer med fred. De har brug for vores ro og nærvær til at finde vej i livet. 

Det kan mine bøger hjælpe med – særligt hvis du giver dig tid til at læse dem og er bevidst om dit nærvær. Med tiden vil du se, at noget du måske lige nu tænker vil tage lang tid, bliver utroligt effektivt, når blot vi lærer at skifte til det rolige nervesystem og kommer ned i hjertet. Du vil også selv opleve en række gode effekter heraf i dit eget liv.

Som lærere og pædagoger kan I også læse bøgerne og finde mere inspiration på vores institut Heartlight Institute

Gitte Winter Graugaard

Porten til drømmeland

Det har vist sig, at rigtig mange børn nemmere kan falde i søvn, når forældrene læser mine bøger højt. Derfor er de også kendt som sovebøger og har hjulpet tusindvis af børn til drømmeland. Porten til drømmeland gemmer sig nemlig i vores hjerter. Det, synes jeg, er super magisk. 

Når vi bytter skærme, konflikt og stress ved sengetid ud med ro og nærvær, bliver det nemmere for børnene at falde i søvn. Hvordan det fungerer, fortæller jeg mere om i min TEDx.

Da mine børn var små, oplevede jeg, at jeg med disse teknikker kunne få dem til at sove, hvor som helst når som helst. De gode søvnvaner og forståelsen af betydningen af søvn har de taget med ind i deres teenage år, hvor søvn spiller en afgørende rolle for mental sundhed.

Fantasi og kreativitet

Med bøgerne leder jeg jer ind i nogle dejlige universer og tilbyder jer at aktivere jeres sanser og fantasi. Sammen skaber vi en drømmerejse, som meget vel kan blive en helt magisk stund.

Mange børn oplever at blive kreative i forbindelse med meditation. Bagerst i bøgerne får I mulighed for at tegne og skrive om jeres oplevelser. Det er ofte meget rørende at se en tegning af børns smukke hjerter. 

Herunder kommer lidt inspiration til mit univers af børnebøger med hjertemeditationer, som især læses ved sengetid, men også med fordel kan læses i løbet af dagen til en helt særlig nærværende hyggestund, også i skoler og børnehaver.

Hvis du vil dykke længere ned i hjertets magi, er du velkommen på mine kurser hos Heartlight Institute. Flere af bøgerne kan med fordel købes sammen med et kursus, når du kommer til webshoppen.

Rigtig god fornøjelse.

Børnemeditationerne

I mit hjerte

 

Trænger I til at være helt tæt sammen med mere nærvær og kærlighed, så tag med til Kærlighedsbjergene. Denne er min absolut meste solgte bog og træner børn til bedre selvværd og mere selvkærlighed. Med de fire meditationer i “Børnemeditationerne I mit hjerte” finder I også porten til drømmeland, hjælper børn der savner med at føle sig mere forbundet i hverdagen og skruer op for empatien. Denne bog er rigtig god at starte ud med.

Denne bog indeholder fire børnemeditationer. Den er god fra 3 år og op. For forældre er den også god allerede fra barnet er helt lille også foster. Ingen øvre aldersgrænse – læs den endelig også for din teenager.  Findes også på engelsk, spansk og norsk.

Hjerternes Dal 

– Meditationer til børn

Vil I med på en indre skattejagt? Tag med til “Hjerternes Dal” og lad den vise høvding Ørnefjer hjælpe jer med at finde og balancere jeres indre ild, vand, jord og luft? Besøg Flammedansernes Bål og giv slip på ophobet energi. Bliv renset fri af andres energier og hent jeres kærlighedskraft hjem under Den Klare Kilde. Find dyb ro på Den Dybe Eng og få nye perspektiver og overblik på ryggen af ørnen Raki, som flyver højt over dalen på ryggen af De Milde Vinde.

Denne bog med børnemeditationer indeholder seks hjertemeditationer og kan læses fra ca. 4 år og op efter. Ingen øvre grænse. Den findes også i serieform på engelsk

Monstermanualen

– til børn med mange bekymringer 

Har dit barn for mange bekymringer, kan du læse med i “Monstermanualen til børn med mange bekymringer”, som jeg har skrevet med psykolog Stine Hæk. I en novelle om pigen Simone, får du indblik i, hvordan det føles for dit barn at have mange bekymringer. Du lærer bekymringsmonsteret at kende og får gode råd i Monsterskolen for forældre. Dit barn får mulighed for at lave sin egen monstermanual og bliver guidet til at træne de næste modige små skridt. I finder også nogle skønne meditationer, blandt andet den populære “Hjertelys” meditation.

Egner sig til børn mellem 7-12 år. 

Ser du den nye tids børn

Hjertelys

– Meditationer til børn

Når vi finder vores Hjertelys, bliver alt nemmere. Livet byder på mørke, men i vores hjerter bærer vi lyset. Det kan vi finde og skrue op for. Når vi gør det, healer vi os selv. Det har børn og unge enormt brug for at lære i disse år, hvor deres ydre verden er fyldt med stimuli og forventninger. De kan så let fare vild. I skæret af vores hjerters lys finder vi vores kompas og styrer nemmere vej gennem livet, da vi aldrig må gå i mørke.

God fra 5 år og op. Ingen øvre grænse. Bog nummer 1 i serien Hjertelys. Denne bog er også en del af Monstermanualen. Den er også oversat til engelsk

Hjerteminder

– lær dit barn at dyrke kærligheden

Vil I lære at være mere i nuet og dyrke den kærlighed, I allerede har delt og nu forhåbentligt får mere af når I laver hjertemeditation sammen, skal I tage “Hjerteminder – lær dit barn at dyrke kærligheden“. Så kan I passende tale om de oplevelser, I får i hverdagen og på ferier og beslutte jer for at lagre de bedste af minderne i hjerterne og dyrke taknemmeligheden for alt det, I har sammen.

Hjerteminder er min nyeste bog med børnemeditation, som udkom i maj 2022. Kan læses fra ca. 5 år og op efter. Ingen øvre grænse. God også til børn i sorg og savn. Den er bog nummer 2 serien Hjertelys.

Svært at vælge?

Det kan jeg godt forstå. Derfor har jeg lavet forskellige pakker klar til dig, der vil købe flere bøger. Spar 15 % ved at købe dem samlet.

hjertepakken

Hjertepakken

De fire hjertebøger, som passer så fint sammen.

Hvilken bog skal du vælge?

Monsterpakken

Monstermanualen og to hjertebøger, der passer godt til.

Den digitale bogpakke

Vil du læse dem fra dit device? Syv bøger samlet.