
Gitte Winter Graugaard
Forfatter, Ekspert i putterutiner ved sengetid
Gitte er optaget af at øge trivslen blandt børn, unge og i børnefamilierne. Det sker gennem bøgerne, foredrag og en række workshops både i Danmark og i udlandet. Derudover arbejder hun på at udbrede kendskabet til mindfulness, meditation og yoga i skoler, børnehaver og gymnasier.
Gitte har indtil videre skrevet følgende bøger:
• Skumle skiderikker og lyserøde skyer (2010)
• Studieliv uden stress (ghostwriter) (2014)
• Børnemeditationerne I mit hjerte (2015)
• Julie og Caroline for evigt (2016
• Jordens Børn (oversætter) (2016)
• Benzinprinsessen (privat udgivelse) (2016)
• The Children’s Meditations in my heart (2016)
• Las Meditaciones de los Niños En mi Corazón (2017)
• Hjerternes Dal – Meditationer til børn (2017)
• Time to Rise af Andrea Pennington (medforfatter) (2017)
• Monstermanualen til børn med mange bekymringer (2018)
• Hjertelys (2018)
• Magic and Miracles af Andrea Pennington (medforfatter) (2018)
• The book of soulful musings af Chrisoula Sirigou (medforfatter) (2018)
• The Valley of Hearts (2019)
• I hjertet mitt (2020)
• The Flamedancers’ Fire (upcoming 2020).
Nedenfor kan du LÆSE mere og KØBE hver enkelt bog
Gitte Winter Graugaard
I mit hjerte
– Til børn med søvnbesvær
Bogen som hjælper tusindvis af børn med at falde i søvn med hjertet fuld af kærlighed. Tag med til kærlighedsbjergene og lær dit barn at finde ro med meditation. Med denne bog elsker ungerne at komme i seng.
Gitte Winter Graugaard
& Stine Hæk
Monstermanualen
– Til børn med mange bekymringer
Monstermanualen – til børn med mange bekymringer er skrevet af Gitte Winter Graugaard i samarbejde med psykolog Stine Hæk. Det er vores ønske, at den må hjælpe rigtig mange forældre til at kunne hjælpe deres ængstelige børn til bedre trivsel.
Gitte Winter Graugaard
Hjerternes Dal
– Meditationer til børn
Hjerternes Dal er en skøn bog med 6 børnemeditationer som hjælper børn til at finde balance i hverdagen. Når vi lærer vores børn deres indre ressourcer at kende, hjælper vi dem med at kunne navigere i deres ofte travle hverdag. Lær dit barn om vores indre ild, vand, jord og luft og hvordan vi kan rense os ved sengetid fra dagens mange indtryk, så vi nemmere kan falde i søvn og sover bedre.
Gitte Winter Graugaard
Skumle skiderikker og lyserøde skyer
– Krimi til børn i puberteten
Skumle skiderikker og lyserøde skyer er en ”pubertetskrimi”, der tager fat om en række af de pubertetstanker, som børn og unge på mellemtrinnet tumler med. I bogen følger vi Amalie på 13 år og hendes bedste veninde, .
Sibylle von Olfers
oversat og redigeret af Gitte Winter Graugaard
Jordens Børn
– Til mindre børn og deres familie
Jordens Børn er en dansk oversættelse af den smukkeste billedbog fyldt med fine rim fra 1906 skrevet og illustreret af Sibylle v. Olfers.
Gitte Winter Graugaard
Julie og Caroline for evigt
For kreative børn og unge fra 9 år
“Julie og Caroline for evigt” handler om to bedste veninder, som en dag bliver uvenner. Det gør ondt langt ind i Julies hjerte. Tror du, at de bliver de venner igen? Du bestemmer selv slutningen på historien og er med til at lave illustrationerne færdige.
NYHED
Hjertelys er udkommet i bogform!
I forbindelse med terrorangrebene i Sri Lanka i 2019 og ved udbruddet af Corona i Danmark i 2020 har “HJERTELYS” været et gratis tilbud til download. Tusindvis af danske familier har gjort brug af tilbuddet og hjælper deres børn med at sprede HJERTELYS i en svær tid. De mediterede med deres børn hjemme og til Gittes massemeditationer via FaceBook. Meditationen møder du også som en del af Monstermanualen, men da Gitte så effekten af den, valgte hun at udgive den separat så endnu flere børn kan få glæde af den.
Kommende bøger i serien Hjerternes dal
I løbet af de næste år udkommer Hjerternes Dal som en serie af fem bøger. De nye redigeringer vil indholde endnu mere forklaring og læring til forældre, omkring hvert af de fire elementer.
Mød høvding Ørnefjer
i Hjerternes dal, han vil lærer dig og dit barn om magien i de fire elementer: ild, vand, jord og luft.
Flammedansernes bål
Meditationen hvor du og dit barn lærer om elementet Ild og indre temperament og hvordan man skruer op og ned for at finde balancen.
Den klare kilde
En meditation hvor du og dit barn lærer at rense vores energi fra andre folks energi efter en lang dag i skolen. Især godt for følsomme og ængstelige børn.
Den dybe eng
En meditation om vores indre jord element. I dagens travle verden vil de fleste børn drage fordel af denne meditation. Føl Moder Jord under din krop og lad hende nære dig, før du sover.
De milde vinde
En meditation om vores indre luft element. Kom og flyv med ørnen Raki og lad ham vise dig verden ovenfra. Især god for børn der har brug for mere perspektiv, men også for dem, der dagdrømmer og mangler fokus.