Af Gitte Winter Graugaard

Af Gitte Winter Graugaard

Coach, mentor og forfatter

Gitte hjælper iværksættere og forfattere med at føre drømme ud i livet. Her på bloggen kan du læse om nogle af de problemstillinger hun selv og hendes klienter møder. Rigtig god fornøjelse. 

Tilbageblik på 2019

Min mentoring tog for alvor fart i 2019, da jeg lancerede workshoppen “Fra idé til virkelighed” og hjalp 13 iværksættere med at skabe et produkt og føre det til det første salg igennem mit mentorforløb Accelerate. Det var intenst, fyldt med følelser, vildt, krævede alt deres mod og så utroligt forløsende, når det igen og igen lykkedes.

Jeg troede, min egen personlige tilfredsstillelse ville være at se flere hjerteskabte produkter på markedet, som ville gøre en forskel. Det var også super fedt, men hvad der har gjort størst indtryk var at se lyset i øjnene på mine mentees, når de selv så deres eget potentiale og for alvor begyndte at tro på, at deres drømme kunne blive til virkelighed. De øjne, jeg har set lyse så klart, er som at se et glimt at sjælen, og intet er smukkere. Tak til alle jer der fulgte med. Well done – Nameste.

Forfattersparring

Sideløbende har jeg lavet en del forfattersparring, og det er også virkelig sjovt. Både helt nye forfattere og etablerede, der nu kaster sig over selvudgivelse eller vil til udlandet. Fælles for de her mentorforløb er, at det at skrive en bog handler utroligt meget om energien, når vi skriver og fælles for det at selvudgive er, at det er teknisk nørdet og kræver mere end de fleste regner med. At gå internationalt er et helt andet ballgame, jeg stadig også selv er ved at lære. Jeg har i år teamet op med Katrine Høyer som jeg har outsourcet mine egne forlagsaktiviteter til fra Room for Reflection – hende kommer I til at høre meget mere om og kommer også til at kunne samarbejde med med jeres selvudgivelser også i udlandet.

I august åbnede jeg op for nyt website med online booking – sikke en lettelse – tak fordi I bruger det. Og de første online moduler så deres lys. Glæder mig til at lave meget mere online træning til jer.

Også på Instagram kom min profil i kyndige hænder, da Mette Willert tog et hav af billeder og lavede kant på min framing. Tak Mette. Følg med her.

I februar holdt jeg en HEARTPOWER weekend i Aarhus. Det var fedt og intenst. Deraf fik jeg flere klienter i Aarhus og omegn. Så en gang i kvartalet har jeg efterfølgende haft sessions i Smilets by hos skønne Zanne Kilden Yoga på Aarhus Ø. Tak for eminent samarbejde!

I april fyrede jeg den af til TEDX – wauv. Et kapitel for sig. Den vildeste oplevelse med min mentor Andrea Pennington og lovewarriors Sólveig Þórarinsdóttir og Helene Philipsen.

I juni holdte jeg Lysfest hos og med skønne Charlotte Lyngaae Banff fra Animalhealer Academy. 50 lysarbejdere fra 7 lande var samlet på gården til en helt fortryllende dag, hvor vi fejrede lyset. Næste gang bliver 20.6.2020 – tilmelding åbner snart.

I efteråret satte jeg min lille klinik i Hørsholm stand og elsker resultatet. 

Dertil kommer en masse energisessions med nye og faste klienter, så mange at jeg måtte lukke for nye tilgang i tre måneder! Jeg nyder de mange samtaler med jer. Jeg elsker at se jer vokse, sprede jeres vinger og flyve af sted.

I december sluttede jeg et crazy år af med at vinde en award som en af årets “Top ten healers” fra The Energy Healing Magazine i UK. Whaaaat??? Det tror jeg faktisk ikke helt jeg har forstået endnu.

Tak for et fedt år med Room for you. Vi ses i 2020 til meget mere lysarbejde. Løft vibrationen, når du i morgen løfter glasset og træder ind i det nye årti.

Det er stort. Vildt stort. Jeg glæder mig.

Godt nytår og tak for følgeskabet. Husk på at “fuglene flyver i flok, når de er mange nok” (Benny A) #together

Vil du vide mere om energiarbejdet?