Velkommen til podcasten “Det gode børneliv”
I kraft af mit forfatterskab møder jeg så mange skønne mennesker, som hver dag arbejder på at skabe rammer for det gode børneliv. Dem tager jeg nu ud og møder, så vi alle kan blive inspirerede til at skabe et dejlige liv for vores børn. Denne podcast er en slags “håndholdt pippi dogme agtig” optagelse. Lytter du med hjertet også, vil du kunne høre mange flere nuancer. Rigtig god fornøjelse.
Tag med til Washington, hvor vi møder danske Rie Odsbjerg Werner, som er formand for den amerikanske forening Peace of Mind. Deres mindfulnessprogram er spredt til 40 stater i USA. Vi hører om, hvordan det er at have en mindful hverdag i skolen med mindfulness som fag, som konflikthåndtering, en brain break, et mindful minute eftet behov og hvad med et peace room, der står klar til dem der har behov for ro i frikvarteret.
Optaget d. 29. november 2018
Gæst: Rie Odsbjerg Werner
Vært: Gitte Winter Graugaard
EPISODE 8: Et vildere familieliv
Der er ikke meget vild natur tilbage i Danmark, men selv i de anlagte skove og små naturlommer i vores smukke land spirer faunaen og det vrimler med biller, orme og andet kravl. Hvad betyder det for børn at vokse op med det vilde naturliv lige uden for døren? Hvordan kan vi lære børn at have en nær kontakt til Moder Jord? Hvordan lærer vi atter at leve i kontakt med naturen – også med børn? Og hvordan passer vi bedre på den. Mød Carina Lyall og hør mere om livet i skoven.
Optaget d. 28. november 2018
Gæst: Carina Jean Lyall
Vært: Gitte Winter Graugaard
EPISODE 7: Drømmen om Bali og et grønnere skoleliv
Drømmer du om eksotisk eventyr med din familie? Kunne du forestille dig at rejse halvvejs rundt om jorden for at følge en drøm om at give dit barn et grønnere og friere skoleliv? Lyt med her, hvor jeg taler med Vibeke Amdisen om hendes drøm og Bali, og hør om den mest fantastiske skole Green School, hvor sønnen Samuel nu skal gå.
Optaget d. 29. august 2018
Gæst: Vibeke Amdisen
Vært: Gitte Winter Graugaard
EPISODE 6: Om dit barns indre verden, energi og sundhed
I denne episode taler jeg med Katrine Birk om alt det vi ikke kan se og måske heller ikke altid helt forstår, når det kommer til vores barns indre verden. For hvordan hænger stress og snotnæser sammen? Hvorfor får børn ofte ondt i maven, når de er i ubalance? Og hvad kan vi som forældre gøre for at skabe optimale forhold for vores børn både psykisk og fysisk. For de to verdener hænger så tæt sammen, og det og meget andet taler jeg med Katrine om i denne episode.
Optaget d. 14. august 2018
Gæst: Katrine Birk
Vært: Gitte Winter Graugaard
Spørger du til dit barns drømme? Kan du huske dine egne, når du vågner? Hør drømmeforsker og foredragsholder Michael Rohde fortælle om børn og drømme og få gode råd til, hvordan du kan få et kig ind i dit barns underbevidsthed ved at lytte til drømmene. Hør også Michaels bud på, hvorfor børn sover bedre efter børnemeditation
Optaget d. 25. juni 2018
Gæst: Michael Rohde
Vært: Gitte Winter Graugaard
I episode fire undersøger jeg energier mellem børn og dyr. Jeg tager til Odsherred Zoo Rescue og mødes med direktør Joan Thygensen til en snak om hendes zoologiske have, og hvorfor hun tager sig af de svageste dyr. Vi møder også Charlotte Banff, som er dyrehealer og taler med hende om, hvordan vi kan opnå en tættere kontakt til dyrene og lære vores børn at forbinde sig til dyrenes sjæl. Det er så spændende, og der er i øvrigt mange sammenligninger mellem det gode dyreliv og det gode børneliv. Lyt med her.
Optaget d. 12. juni 2018 spilletid 44 minutter
Gæster: Joan Thygensen og Charlotte Banff
Vært: Gitte Winter Graugaard
EPISODE 3: Om at være en mor i opvågning
I episode tre er jeg rejst til Spanien for at tale med forfatter Eva Andrea om, hvad det vil sige at være en mor i opvågning. Hvad vil det sige at møde sit barns sjæl? Hvordan kan vi lære at forstå de gaver, barnet er kommet med? Ogg hvordan kan vi blive klogere på, hvem vi selv er, og hvad vi er kommet for her på jorden for at dele ud af ved at forstå vores sjæleaftaler? Det er dybt og det er ærligt.
Optaget d. 21. april 2018 spilletid 52 minutter
Gæst: Eva Andrea
Vært: Gitte Winter Graugaard
I episode to taler jeg videre med pædagog Lotte Cecilie Juel Pedersen og mor til to i børnehaven, Alice Brunsø. Vi taler brugen af mindfulness og meditation i børnehaven og hvad vi kan lære af børn.
Optaget d. 23. februar 2018 spilletid 32 minutter
Gæster: Lotte Cecilie Juel Pedersen og Alice Brunsø
Vært: Gitte Winter Graugaard
Hør dette skønne interview med pædagog Lotte Cecilie Juel Pedersen og mor til to i børnehaven, Alice Brunsø. Vi taler om det gode børneliv i en skovbørnehave. Tak for en dejlig samtale, som varmer hjertet og inspirerer til netop det gode børneliv.
Optaget d. 23. februar 2018 spilletid 32 minutter
Gæster: Lotte Cecilie Juel Pedersen og Alice Brunsø
Vært: Gitte Winter Graugaard