Lyser du for dit barn?

Gitte Winter Graugaard

International bestseller forfatter og ekspert i rolig putning

Gitte skriver børnebøger fyldt med tryllebindende børnemeditationer, der hjælper børnefamilier med at finde ro i hverdagen og får børn til bedre at kunne sove. Hun er optaget af at lære børn at navigere fra hjertet og forstå deres smukke indre landskab. For når vi kender til vores indre landskab, åbner de ydre døre sig oftest for os på magisk vis. Lad blot eventyret begynde... 

Lyser du for dit barn?

Forældre og lærere, der selv lyser og er forbundet til hjertet, leder vejen, som børnene så smukt vokser op og betragter og lærer af. 

Jeg tror på, at hver ny generation er en opgradering af den forrige. Som forældre i dag har vi alle muligheder for at være bevidste omkring vores børns behov. Lad os være den forældregeneration, som lytter, ser og forstår at vejlede vores børn til at opleve, at de er præcis, som de skal være – og elsket for, hvem de er og ikke for, hvad de kan og ikke udskældt for, hvad de ikke er eller ikke kan.

Jeg tror også på, at de børn, der er her lige nu, er helt særlige og kommer her med budskaber til os. Det er ikke børnene, der er noget galt med, det er rammerne. Alle børn trives i de rette rammer. 

Lys for og med dit barn

Når du som forældre selv lyser, lyser du for dit barn. At så mange forældre er stressede i dag, er ligeledes et kæmpe samfundsproblem. Hvilke signaler sender vi til vores børn, når vi løber rundt som høner uden hoved og langsomt for hver dag, der går mister livsgejsten og bliver mere og mere syge. Hvem er det vi giver vores tid til og hvorfor? I min TEDx taler jeg om de grå mænd, som stjæler vores tid.

Som forældre skal vi hjælpe vores børn med at finde ind til deres indre lys og tænde for det. Det kan vi blandt andet gøre gennem børnemeditation og ved at lave nogle ting sammen, som gør os glade.

Har du set min nye fine Anemonefestival? Anemonerne er vidunderlige at tale om lys ud fra, fordi de er så fine og lyse i sig selv og giver os så meget håb efter en lang og mørk vinter. I festivalen finder du en helt ny anemonemeditation til børn på +12 år og voksne samt Jordens Børn til de yngre børn. Denne har jeg oversat, men mange af mine andre bøger, handler om det indre lys, nemlig Hjertelyset.

Lær børnene at navigere indefra

Mange af de bøger, jeg skriver, kommer til mig, efter jeg har hjulpet voksne klienter med at forbinde sig til hjertet, naturen eller komme videre i livet. Når jeg ser tilpas mange klienter med de samme udfordringer, kan jeg pludselig se et mønster, som jeg reflekterer over, analyserer og på et tidspunkt kan formidle en løsning på, der kan hjælpe flere mennesker til at blive glade igen og opnå deres drømme.

Hvis jeg kan se, at det vil være gavnligt at lære nogle af værktøjer at kende tidligt i livet, skriver jeg en bog til børn i håbet om, at de kan navigere bedre i livet ved at lære deres indre verden og kompas at kende.

Mine mange børnebøger er opstået heraf. De hjælper børnene med at forstå deres gaver, dele dem ud og skabe et dejligt liv i balance. 

Vil du med til Anemonefestival?

Køb billet

Eventet er ikke længere aktivt

Min indre blomstereng

Køb Jordens Børn

Den fine sælsomme bog fra 1906 hvisker til os fra en fjern tid om at sætte farten ned og komme mere ud i naturen og lade vores indre blomstereng spire og gro, som de smukke blomster vi er. 

Køb bogen

Hvad ville der ske, hvis børn og unge voksede op med et tættere forhold til naturen? Hvordan ville naturen hjælpe dem til at finde balance i en hverdag, hvor de ofte er isoleret fra naturen og mange har mistet fornemmelsen for at vi ER naturen? Hvordan kan børnemeditationer om ild, vand, jord og luft hjælpe børn med at rense deres sind ved sengetid? Og hvad betyder det for deres søvn? 

Skru op for Hjertelyset

Er I vilde med Børnemeditationerne I mit hjerte, vil I også elske Hjertelys. Jeg skrev den oprindeligt til Monstermanualen, men måtte udgive den separat også, da den bare er så smuk. Sid på sengekanten og skru op for jeres Hjertelys sammen. Find din lille lysbærer frem og bær lyset ud i livet.